Hotel Fru Larsen

Fru Larsen er en lille lidt "hemmelig" perle i det skønne Midtjylland - et skønt, charmerende hotel med sin helt egen personlighed.

Hotellet er opført og renoveret ad flere gange: Arkitektur, interiør og farver trækker tråde til svundne årtier, design, indretning og kunst vidner om inspiration fra både nære og fjerne rejsemål - mens friske blomster og grene inviterer naturen omkring Langå indenfor ...

Et skøn, charmerende mix af fortid og nutid - som vi krydrer med det, der er vores passion: Det hyggelige værtsskab og gastronomi i topklasse.

Forvent en anderledes personlig oplevelse, uanset om Fru Larsen skal danne rammerne om et privat ophold, en unik madoplevelse, den store fest, en praktisk firmaovernatning eller et et virksomhedsmøde i velfungerende mødefaciliteter langt fra dem, du finder på de traditionelle konferencehoteller.

Vi elsker Fru Larsen ... og når vi byder velkommen, er det med et mål om, at du vil gøre det samme!

Ses vi hos Fru Larsen?