< Tilbage

Kom på KOKKESKOLE i Fru Larsens køkken...11-10-2018 - 11:36

Vi deler ud af alle ’kokkenørderierne’ og åbner dørene til skræddersyede Kokkeskoler i Fru Larsens køkken … sjove events, udbytterig teambuilding, kreative strategimøder eller en helt anden anledning?

Ind i mellem skal vi gøre noget helt nyt for at udvikle … måske hoppe ud af hverdagens comfort zone, tage en kokkekniv i hånden og et forklæde på og prøve kræfter med helt nye udfordringer? Er I friske på en professionel kokkeudfordring, så er Fru Larsens køkken klar til at invitere jer til gryderne – og skabe nye kreative og fleksible rammer om jeres næste firmaarrangement, seminar, bestyrelses-eller ledergruppemøde.

Når I møder ind på Kokkeskole hos os, er vi klar med et køkkenteam, der matcher jeres ambitioner og antal deltagere. Der ligger forklæder klar til alle og sæsonens råvarer venter sammen med opskrifter, tips & tricks – og sikkert er det, at I runder dagen af med at nyde resultaterne af jeres anstrengelser i restauranten.

Resten skræddersyr vi, så jeres udbytte af dagen eller dagene hos os optimeres mest muligt:

* Start med et professionelt møde med fagligt indhold …fortsæt på Kokkeskole og afslut dagen med et godt glas vin og middag i restauranten!

* Inviter jeres partnere til at være med omkring bordene, når I serverer jeres retter … og høst alle roserne for resultatet!

* Brug formiddagen i køkkenet, tag på et tidligt eftermiddagsbesøg på Cold Hand Winery, gør de sidste forberedelser … og nyd jeres middag om aftenen!

* Mød ind til markvandring, find sæsonens aktuelle grønsager, og gå i køkkenet og lær teknikkerne og tilberedningsmetoder af vores kokketeam!

* Og suppler eventuelt kokkeskolen med en vinsmagning!

Vores køkken er åbent for kokkeskoler på onsdage og torsdage efter aftale – og med mulighed for overnatning til dagen efter:

* I kan være mellem 10 og 32 deltagere …

* I kan kaste jer ud i 3, 4 eller 5 retter …

-og jeres eventuelt faglige indhold kan ligge før kokkeskolen, som indlagte pauser – eller dagen efter kokkeskolen …

Vi kan ikke både give jer 100% fleksibilitet – og en fast pris ...

Kontakt os derfor helt uforpligtende, hvis I er nysgerrige efter et tilbud på en Kokkeskole, der matcher jeres tidsplan, deltagerantal og ambitionsniveau. Deler I jeres tanker og ønsker med os – så skaber vi sammen en sjov og anderledes event fyldt med kokkenørderier, gode råvarer og masser af god smag!

Ring til os på 86 46 83 88 og spørg efter Birgitte eller Tommy!

 

< Tilbage