< Tilbage

NYT | Tag på PÅSKEOPHOLD på Fru Larsen21-02-2019 - 14:38

Lad påsken 2019 være hyggelig, afslappet og fyldt med smagen af dansk forår: Tjek ind på Fru Larsen – og lad os give den klassiske påske et lille twist med High Tea, 3-retters påskemenu og en dejlig morgenmad …

For første gang byder vi i år velkommen til et ægte påskeophold, hvor omdrejningspunktet er forårshygge, små & stor gastronomiske oplevelser og nye traditioner. Skærtorsdag, Langfredag og Påskelørdag åbner vi nemlig Fru Larsen og inviterer til skøn påskestemning i vores stemningsfulde rammer.

Påskeopholdet starter med High Tea i havestuen mellem kl. 14 og 16, hvor I bliver forkælet med engelske traditioner, der betyder teboller med smør, trekant sandwiches, laksesnitter, scones med flødeskum, cookies og fyldte chokolader til teen eller kaffen.

Efter en lille pause – måske i en solstråle i gården, hvis vi er heldige - fortsætter aftenen med snacks & mousserende vin i havestuen – og ikke mindst middag i restauranten, hvor ilden knitrer i den åbne pejs og hvor sæsonens skønne råvarer er kombineret til 3 fine retter med masser af smag, masser af tradition og det helt særlige fra Fru Larsens køkken. Vi har forberedt en vinmenu og en saftmenu, som kan tilkøbes til middagen – ligesom vi gerne kommer med forslag til vine fra vinkortet.

Middagen er en skøn kombination af det lyse og lette og det fyldige og varme – og rundes af med kaffe, te og et udvalg fra SødtKassen.

I overnatter i ét af vores stemningsfulde værelser – og næste morgen er vi klar med en god, hjemmelavet morgenmad, inden I igen sætter kursen hjem.


PÅSKEOPHOLD

High Tea (Kl. 14.00-16.00)

Aperitif & snacks 
3-retters påskemenu (Fra kl. 18.00) (Se menuen her)
Aftenkaffe/-te & et udvalg fra SødtKassen

Overnatning
Morgenmad

Pr. person i dobbeltværelse
1.249,-

Pr. person i enkeltværelse
1.429,-

 

Snup en lille pause sammen, arrangér en god aften med et hold venner … og find vej til Laurbjerg.

Vi glæder os til at se jer til PÅSKE 2019 på Fru Larsen!

 

 

< Tilbage