< Tilbage

Årets Bo&Spis 2015 til Fru Larsen26-10-2015 - 09:11

At modtage den attraktive ærespris Årets Bo& Spis 2015 ved Den Danske Spiseguides imponerende gallamiddag på Kurhotel Skodsborg var ...  intet mindre end fantastisk! Et spændende forløb kulminerede på en flot aften blandt kreative, ambitiøse og inspirerende kolleger fra hele det gastronomiske Danmarkskort ...

Fra en prenominering i maj, over slutnomineringen i juni, til en imponerende gallamiddag i oktober ... og at kunne tage æresprisen ÅRETS BO&SPIS 2015 med hjem har for hele teamet her hos Fru Larsen været et unikt forløb, som har krydret sommeren med stolthed og spænding.

Hele vejen har vi følt os i ualmindeligt godt selskab. Både når vi kiggede på dette års slutnominerede - Broholm, Dragsholm Slot, Dyvig Badehotel, Stammershalle Badehotel og Ruts Hotel - og tidligere års vindere af den attrakive pris. Og at prisen i år skulle lande hos os i Laurbjerg turde vi næsten ikke tro på ... men det gjorde den!

Vi er både glade for og stolte over, at Den Danske Spiseguide mærkede den stemning, som vi både elsker og arbejder målrettet efter hver eneste dag - og at Årets Bo&Spis 2015 gik til Fru Larsen med følgende ord fra redaktionen:

 

"FOR ET UDPRÆGET PERSONLIGT ENGAGEMENT I GÆSTENS VELBEFINDENDE FRA ANKOMST TIL AFSKED, OVER VÆRELSESKOMFORT, GASTRONOMI & VINE SAMT AFSLUTTENDE MORGENMAD AF MEGET HØJ VALØR MED PRIORITET PÅ DET HJEMMELAVEDE, ER DET EN GLÆDE AT KÅRE FRU LARSEN ... TILLYKKE TIL ÅRETS BO&SPIS ADRESSE"

 

Stor, stor tak til Den Danske Spiseguide ... vi glæder os til at fortsætte kursen - og ikke mindst til fortsat at forkæle alle vores skønne gæster!

 

Læs mere på DenDanskeSpiseguide.dk ...

< Tilbage