Henrik Karup Jørgensen | CEO | Nopa Nordic A/S
Fru Larsen er et unikt alternativ til klassiske konferencehoteller og mødefaciliteter – og inviterer til nye, nærværende rammer om professionel kreativitet og gode beslutninger. Uden at gå på kompromis med hverken udstyr eller fleksibilitet. Vores moderne mødelokaler rummer fra ganske få til ca. 40 mødedeltagere – og råder over alt det udstyr, som I har brug for:
I finder gratis parkering lige ved døren, overnatningsmuligheder til kollegaer med lang transporttid – og et menukort fyldt med sæsonaktuelle retter og menuer, hvis mødet skal slutte med en god frokost eller middag som den sociale del af et produktivt mødeforløb.
Som inspiration deler vi information om både vores basis- og udvidede mødepakker med bl.a. indlagt Kokkeskole, Vinsmagning og FlødebolleWorkshop, hvis I har mod på at gå i køkkenet samme med os. Men ikke to virksomheder og ikke to møder er ens. Derfor skræddersyr vi gerne jeres arrangement, så det understøtter koncept og strategi.
Ring altid gerne til os helt uforpligtende på 86 46 83 88 eller send en mail på restaurant@frularsen.dk, hvis vi skal tage en dialog om ledige datoer og give jer en pris på netop det set-up, der matcher jeres ønsker og krav.
Start mødedagen med en let, hjemmelavet morgenmad med kaffe/te i restauranten, havestuen eller jeres mødelokale, mens I starter dagen op …
Lad jer overraske af formiddagens friske frugt, kaffe/te og isvand – og nyd en 2-retters frokost i restauranten. Måske efterfulgt af lidt frisk luft hvis vejret og tiden tillader det.
Bryd eftermiddagen i to med kaffe/te og dagens søde overraskelse.
Helt fleksibelt, så det matcher jeres ambitionsniveau og tidsramme.
Start med formiddagskaffe og-te med frisk frugt og isvand, mens I samles inden dagens møde.
Nyd en sæsonaktuel, spændende 2-retters frokostmenu i restauranten.
Bryd eftermiddagen med kaffe/te, frisk frugt, isvand – og ikke mindst dagens søde overraskelse.
Og afrund den produktive dag i restauranten – eventuelt i lidt private rammer i vores “Køkken” – med en aktuel 3-retters gourmetmenu efterfulgt af aftenkaffe med lidt sødt.
Overnat i vores hyggelige, velindrettede værelser – og slut af med en god, hjemmelavet morgenmad, inden turen går videre til hverdagens nye udfordringer.
Kokkeskolen er en ’overbygning’ på et Kursusdøgn på Fru Larsen. Ankomstdagen forløber helt som en almindelig kursusdag, hvor I får tid og ro til at arbejde med det professionelle indhold, der er i fokus – kun afbrudt af dagens forfriskninger og en god 2-retters frokost.
Når ’business’ er overstået, mødes I ca. kl. 16 med kokkene i køkkenet. I får udleveret jeres egne forklæder, vi gennemgår dagens menu, finder opskrifterne frem og deler jer i teams – og så går vi i gang med at tilberede appetizers og en 3-retters menu, som I om aftenen nyder med bobler, tilhørende vine og god kaffe & sødt i restauranten.
Når aftenen slutter, overnatter I i Fru Larsens velindrettede værelser – og står op til god hjemmelavet morgenmad, inden I sætter kursen hjemad.
Klik her og få ideer til alternative Kokkeskoler på Fru Larsen
Brug et par hyggelige timer i Fru Larsens Køkken– og får kokkenes tips & tricks til den perfekte flødebolle, inden I kaster jer ud i den svære kunst. Nyd lidt kaffe/te undervejs – og få 6 hjemmelavede flødeboller med god marcipanbund med hjem.
Kurset kan afvikles alene – eller om del af et kursusdøgn eller afslutning på et dagsmøde.
Også en vinsmagning er tænkt som et supplement til et dagsmøde eller et kursusdøgn – og vi tilbyder derfor 2 forskellige versioner, som I kan vælge mellem afhængig af ambitionsniveau og hvor lang tid, I har til rådighed.
Tænk vinsmagningen ind, som det bedst passer I jeres program!