fbpx

Ønsker du at arbejde på Fru Larsen? Så kan du løbende følge med i ledige stillinger her.

Fru Larsen Søger kokkeelev

Vi søger en kokkeelev med opstart hurtigst muligt.

Har du lysten til at være med til at starte din uddannelse sammen et solidt og dygtigt hold og på samme tid have stor indflydelse på daglige beslutninger?

På Fru Larsen, er vores fokus at gæsten altid skal være centrum med et bredt vidende men afslappet værtskab.

Vi er et lille dynamisk hold på 5 tjenere og 4 kokke.

Da vi kommer til at bruge meget af Vores tid sammen, er det enormt vigtigt at vi finder en person med den rette udstråling samt kemi der harmonerer med det øvrige hold.

Køkkenet er daglig drevet af køkkenchef Simon Nielsen, hvor vi arbejder med fokus på de lækre råvarer som vi får til rådighed i løbet af de forskellige årstider. Vi arbejder med dyrevelfærd og elsker at modtage hele fisk samt hele dyr hvilket giver vores elever et godt indblik af kvalitet & håndværk.

Vi søger en person til vores hold som er udadvendt og som har lysten til at det ekstra skridt for vores gæst og sine kollegaer.

Det er en stor fordel at være nysgerrig på faget og at man interesserer sig for at blive bedre til det man laver.

Vi tilbyder følgende:

  • Forhold efter overenskomsten
  • En spændende arbejdsplads med mulighed for at have indflydelse på daglige rutiner
  • Højt fagligt niveau, med mulighed for at få en solid uddannelse
  • Frihed under ansvar
  • Plads til personlig udvikling
  • Mulighed for oplæring/ træning samt sparring til elev konkurrencer
  • En vekslende arbejdsdag med stor diversitet af arbejdsopgaver.
  • Håndtering og afvikling af bla.: Fine Dining, Private Dining, A la carte, Selskaber, Konferencer.
  • Tæt samarbejde med lokale leverandører & friske råvarer.

Fru Larsen er et ikonisk spisested der går tilbage til 1979, stedet ligger i Laurbjerg som er centeret mellem Randers, Silkeborg og Aarhus.

Stedet har altid været kendt for et gastronomisk højt niveau.

Fru Larsen er forpagtet af ægteparret Karina & Christian Grand Neve som overtog stedet i 2021.

Stedet huser over en restaurant med 9 borde, 2 små autentiske selskabslokaler samt 1 stort selskabslokale med plads til 50 personer, samt mødefaciliteter.

Foruden har hotellet 16 dobbeltværelser.

Hvis dette vækker din interesse, er Du meget velkommen til at ringe eller skrive.

Vi ser enormt meget frem til at høre fra Dig.

(vi har mulighed for at hjælpe med billig boligsituation meget tæt på restauranten)

Med venlig hilsen

Christian, Karina Grand Neve & Køkkenchef Simon Nielsen

Kontakt oplysninger:

Mail: restaurant@frularsen.dk eller koekken@frularsen.dk

Tlf: 86468388 / 30621839

Fru Larsen har ialt 16 charmerende hotelværelser.
De er unikt indrettet – alle med dobbeltsenge og siddeområde, fri wi-fi, tv, køleskab, hårtørrer, ekstra puder mm.

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder fra Fru Larsen.

Tjek din indbakke efter tilmelding og bekræft dit medlemsskab.