Jul på Fru Larsen

Juleophold på Fru Larsen

Duften af hvid glögg, smagen af æbleskiver & julesmåkager, knitrende ild i pejsen … sådan starter årets hyggeligste Juleophold på Fruen.

En pause i den travle juletid – for to, sammen med et hold gode venner eller måske som et alternativ til julefrokosten i en lille virksomhed?

I år er der ekstra julestemning på Fru Larsen, når vi i november & december erstatter vores Gourmetophold med et stemningsfuldt Juleophold.
Vi byder jer velkommen i den lune havestue med duftende hvid juleglögg – og lader det hyggelige ophold starte på gammeldags manér med æbleskiver og sprødt, hjemmebagt julebagværk. Om aftenen nyder I boblende champagne, små snacks og den aktuelle 5-retters gourmetmenu i  restauranten, hvor ilden i den åbne pejs knitrer og spreder den hyggeligste stemning.
Det smager af lidt af jul – med en skøn kant af Fru Larsens køkken. Utraditionelt og overraskende – med genkendelige aktuelle råvarer.
Aftenen slutter med kaffe/te og flere søde overraskelser. Måske i restauranten måske i havestuen.
Og næste morgen venter vores hjemmelavede morgenmad, inden I vender tilbage til juleforberedelser og -travlhed.

Lyder det hyggeligt og afslappende? Så ring til os på 86 46 83 88 eller skriv på restaurant@frularsen.dk og reserver allerede nu en lille ‘før-julegave’ til jer selv!

JULEOPHOLD 2020:
Torsdage, fredage & lørdag i perioden 12. november – 20. december
Tjek ind fra kl. 15 & tjek ud senest kl. 11.

Juleophold 2020

Hvid julegløgg med æbleskiver, vanillekranse & brunkager med mandler
Champagne & Snacks
5-retters gourmetmenu
Kaffe/-te & sødt
Overnatning & morgenmad
  • I dobbeltværelse

    DKK 1.497
  • I enkeltværelse

    DKK 1.677
  • Vinmenu/drikkevarer

    Tilkøbes

Pris pr. person inkl. moms