Pop-Up Søndagsbrunch

Pop-Up Søndagsbrunch 2019

Et år er fløjet afsted – og inden længe står der igen 4 x Pop-Up Søndagsbrunch i vores kalender: Stemningsfulde formiddage november og december i Fru Larsens lune restaurant med gode hjemmelavede brunchretter, duftende friskbagt brød, god kaffe,  ild i den åbne pejs – og tid til at mødes med familie og venner.

Præcis en måned før jul går vi igen i køkkenet og starter årets runde af den traditionsrige Pop-Up Søndagsbrunch.

Med det hjemmelavede og de gode råvarer som omdrejningspunkt sammensætter vi fra uge til uge søndagsbrunchen, så alle bliver både mætte og glade … og I vil altid finde nogle af vores specialiteter på bordet:

    • Koldhævede surdejsboller, gulerodsboller og friskbagt rugbrød
    • Gammeldags, syrnet tykmælk med müsli
    • Jordbær & hyben marmelade
    • Hjemmelavet rullepølse & salami
    • 2 slags Arla Unika-oste
    • Økologiske, blødkogte æg
    • Scrambled eggs, bacon & pølser
    • Vores hjemmerøgede laks med sennepsvinaigrette
    • Pandekager med sirup
    • Mazerin med hindbær
    • Frisk frugt

Hertil kommer mindst 3 ugentlige overraskelser, som I godt kan glæde jer til allerede.

Kaffe, te og isvand og et udvalg af Fru Larsens hjemmelavede safter er også en del af brunchen – og skal det være lidt festligt, så har I muligheden for at starten brunchen med et skønt glas mousserende Cremant d’Alsace som tilvalg.

Pop-Up Brunchen plejer at være en succes – og erfaringsmæssigt er det derfor en god idé at booke bord i god tid, så I er sikre på, at der er plads til jer. Ring gerne til os på 86 46 83 88 – eller send os en mail på restaurant@frularsen.dk. Så vender vi hurtigst muligt tilbage med vores bekræftelse – og dækker bord præcis til jer!

På gensyn til årets hyggeligste brunchtradition – vi glæder os til at byde jer velkommen!

Pop-Up Søndagsbrunch 2019

Søndag d. 24. november, Søndag d. 1., 8. & søndag d. 15. december | Kl. 10.30-13.00

  • Pris

    DKK 299
  • Cremant d’Alsace pr. glas/flaske

    DKK 119/489

Priserne er pr. person og inkl. moms