Stemningen i den gamle hovedbygning hvor restauranten befinder sig afspejler hygge & nærvær med en service hvor alle sanser vil blive forkælet til det ypperste.

Restaurant Fru Larsen

Vi glæder os til at byde jer på en uforglemmelig oplevelse.
Hos Fru Larsen får du en oplevelse, hvor værtskab, godt håndværk og sanselig stemning går op i en højere enhed. Det er gastronomi med ro og personlighed – og en atmosfære, du kan mærke.

Velkommen til!

Restaurant

Hos Fru Larsen får du en uforglemmelig gourmetoplevelse, hvor ærlig mad med fokus på sæsonens råvarer er i centrum. I vores køkken bruger vi lokale, skånsomt dyrkede råvarer, som vi selv ønsker at få serveret. Vores køkken er ikke rodfæstet ét bestemt sted i verden, men har i stedet til formål at skabe velsmag ud af de bedste råvarer.

Vi finder derfor inspiration i forskellige køkkener – særligt det nordiske, det franske og det japanske. Vores køkkenchef Andreas Lai og resten af hans team sørger for at skabe en aften, hvor forkælelse og velsmag er i højsædet. Da vi ønsker at arbejde med de råvarer, der er i sæson, ændrer vores menu sig gradvist herefter.

Vi tilbyder tre forskellige menuer, så I kan vælge netop den størrelse menu, der passer til jeres aften.

Til jeres menu tilbyder vi både en vinmenu og en saftmenu. Vores vinmenu består primært af europæiske vine med fokus på renhed og elegance samt skånsom dyrkning. Vi går efter vine, der smager godt, og som kommer fra små, spændende producenter. Vigtigst er det, at vinene passer perfekt til den mad, som køkkenet serverer. Ønsker du selv at vælge vin, har vi desuden et stort vinkort, som du kan dykke ned i.

Vi lægger også stor vægt på vores saftmenu, hvor du finder et udvalg af hjemmelavede safter og kombucha lavet på frugter, bær og urter, som vi får mellem fingrene i løbet af sæsonen. Her bruger vi både tid og en stor portion kærlighed på at skabe spændende alkoholfrie drikke, der er nøje tilpasset vores retter.

Så uanset om du er til en aften i vinens tegn, eller om du skal køre hjem, har vi drikkevarerne til dig.

Frokost på Fru Larsen

Hos Fru Larsen kan du nyde den perfekte frokost i hyggelige omgivelser. Hver torsdag til lørdag inviterer vi til frokost på Fru Larsen, hvor vi har sammensat en menu med nogle af de frokostretter, som vi selv elsker at spise.

Når du spiser frokost hos os, kan du vælge mellem en 2- eller 3-retters menu, som køkkenet har sammensat. Menuen ændrer sig løbende i takt med sæsonen og tilgængeligheden af råvarer fra vores lokale leverandører. Derudover kan du også vælge frokostretter à la carte.

Til frokosten kan du vælge vores populære hjemmelavede saft, udvalgte øl eller vin fra vores omfattende vinkort, hvor du også finder et udvalg af vine på glas.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til frokost på Fru Larsen i Laurbjerg.

Kreditkortgebyr:
Firmakort udstedt både inden for eller uden for EU/EØS, samt private betalingskort udstedt uden for EU/EØS samt American Express pålægges transaktioner ekstra kortgebyr.
til bogholderi fremgår dette via betalings kvittering.

Allergener & Hensyn:
Vi ønsker at give alle vores gæster den bedst mulige madoplevelse.
For at kunne tage hensyn til allergier, intolerancer og særlige spisevaner, skal disse oplyses med 7 dages varsel.

Ændringer på dagen:
Ændringer i menuen, som skyldes spisevaner eller præferencer oplyst på dagen for reservationen, kan vi desværre ikke garantere at kunne imødekomme.
I tilfælde hvor det er muligt at foretage ændringer med kort varsel, forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr for ekstra håndtering og tilpasning.

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder fra Fru Larsen.

Tjek din indbakke efter tilmelding og bekræft dit medlemsskab.