Hos Fru Larsen får du en oplevelse, hvor værtskab, godt håndværk og sanselig stemning går op i en højere enhed. Det er gastronomi med ro og personlighed – og en atmosfære, du kan mærke

Gourmet

Røgfrit hotel

God placering

Kæledyr tilladt

Konferencerum
Seværdigheder i nærheden
Restaurant Fru Larsen
Velsmag i højsædet
I den gamle hovedbygning i Laurbjerg møder du en oplevelse, der favner både varme og vildskab. Hos Fru Larsen handler det om værtskab – om at blive mødt med oprigtig interesse og inviteret ind i en verden af nærvær, smag og ro. Vores dogmefrie køkken henter inspiration i det franske og nordiske, og vi bruger sæsonerne som pejlemærke. Vi skaber minder, der mærkes med alle sanser.
Vi tilbyder


Om os
Fru Larsen Hotel og Restaurant er en skøn gul perle i et grønt naturskønt område i Østjylland i den lille landsby Laurbjerg som ligger placeret mellem Aarhus, Randers og Silkeborg.
Siden oktober 2021 har vi, Karina & Christian Grand Neve, forpagtet stedet.
Vi er begge to med tjenermæssig baggrund, og trods vores unge alder kommer vi med stor erfaring fra restaurationsbranchen på nogle af landets bedste restauranter.
Vores mission er at give vores gæster en oplevelse af alt det som vi har brugt mange år på at praktisere og dygtiggøre os på.
Den Unikke oplevelse på atmosfære.
En kombination med alt fra mad lavet af vores dygtige kokke med ærlige råvarer, fantastiske drikkevarer, gæstfrihed, faglig stolthed, imødekommenhed og hjemlig værtskab med benene solidt på jorden fra os og vores team der er med til dagligt at drive Fru Larsen.
Det siger vores gæster
@FruLarsenhotelrestaurant
Fru Larsen restaurant og hotel
Du finder Fru Larsen i et naturskønt område af Østjylland i den lille by Laurbjerg, som er beliggende mellem Aarhus og Randers. Et besøg på Fru Larsen er en oplevelse i uformelle rammer, hvor nærvær og service er i højsædet. Vi tilbyder gourmetophold, hvor I får den fulde oplevelse af Fru Larsen. Her skal man ikke skal tænke på, hvem der kører hjem og der vil være mere tid til bare at være sammen med hinanden. Det er muligt at gå en tur i vores naturskønne lokalområde, spille brætspil enten på værelset eller i vores hyggelige fællesområder, nyde et glas vin på vores terrasse, en kop kaffe i vores lounge, eller måske smage nogle af de forskellige lækre cocktails fra vores drinkskort.
I kan også nyde en gourmetmiddag hos os, hvor det gode værtskab og et velsmagende køkken uden dogmer er i højsædet. Vi fokuserer på at bruge råvarer i sæson, gerne så lokalt som muligt, uden at være bundet af et bestemt type køkken. Vi tilbyder altid en drikkemenu, som er perfekt afstemt til retterne. Her præsenterer vi både vores valg af vin samt et alkoholfrit alternativ til hver ret, hvilket giver mulighed for at vælge lige, hvad man ønsker til hver ret. Vores valg af vine er heller ikke dogmatiske, vi ynder dog at arbejde med europæiske vine, og er hele tiden på udkig efter små spændende producenter, der laver fremragende vine dyrket så skånsomt som muligt.
Vi har et stort vinkort, som du kan dykke ned i, hvis du i stedet ønsker selv at vælge vin. Skal du køre hjem eller drikker du ikke alkohol, så tilbyder vi også en saftmenu, som vi har lagt meget kærlighed i, med en blanding af henholdsvis safter og kombucha.
Sidst men ikke mindst er det også muligt at nyde vores frokost, som vi serverer hver fredag og lørdag. Her disker vi op med masser af hjemmelavede lækkerier.
Blandt andet hjemmerøget laks, hjemmelavet rullepølse, hjemmebagt brød og meget mere. Til dette har vi en lang række forskellige hjemmelavede snapse, der passer perfekt til frokosten.
På Fru Larsen danner vi ramme om mange forskellige oplevelser, som allesammen har hygge og samværet til fælles. Så besøg Fru Larsen og lad os skabe de perfekte rammer for jeres aften eller weekend.
Vi glæder os meget til at se jer.